Eksem

Eksem er en hudsygdom, som forårsager inflammation i hudens ydre barriere. Det er en lidelse, der ikke smitter. Benævnelsen eksem eller dermatit, som betyder inflammation i huden, er en fællesbetegnelse, der anvendes til flere hudlidelser, hvor symptomerne er næsten ens. Sådanne symptomer kan være rødme, hævelse, tørhed, kløe, skæl og endog blæredannelse. Eksem opstår, når huden kommer i kontakt med stoffer, der irriterer huden, eller hvis huden bliver for tør og sprækker. Eksem er blevet en mere og mere almindelig lidelse i vores samfund. Dog er det stadig ikke helt kortlagt, hvorfor nogen mennesker får eksem. Miljøet har en stor indvirkning, ligesom ens arv. 

Der findes forskellige former for eksem. Alle formerne af eksem kendetegnes ved, at huden forandres, bl.a. gennem afskalning eller blæredannelse, samt at det klør. Atopisk eksem, som også kaldes for bøjefureeksem, er mest almindelig hos børn. Ud over dette forekommer eksem også i en ikke-allergisk og en allergisk form af kontakteksem, skæleksem og staseeksem. 
 

Hvor almindelig er eksem?
Eksem er en hudsygdom, som kan ramme alle aldersgrupper. Det siges, at omkring 10 % af Denmarks befolkning har en form for eksemdiagnose. Dog kan man ikke helt stole på dette antal, da mange mennesker selvdiagnosticerer. Disse mennesker opsøger som regel ikke lægepersonale for deres lidelse, men behandler sig selv derhjemme. Omkring 20 % af alle mennesker med eksemlignende symptomer har en form for eksemsygdom. Der er tendenser, som påviser, at symptomerne på eksem mindskes om sommeren og øges igen om efteråret og vinteren. Dette kan skyldes, at den kraftige blæst i kombination med kulde, tør luft og dårlig genfugtning belaster huden mere og forårsager en ubalance, som fører til eksemsymptomer.   

De fleste mennesker får eksem nogle gange i løbet af deres liv. Små børn er den største patientgruppe med eksem og bliver først ramt af atopisk eksem. Eksemen plejer at aftage med alderen og viser sig nogle gange senere i voksenalderen i form af ikke-allergisk kontakteksem, hovedsageligt på hænderne. Atopisk eksem er lige så almindeligt hos kvinder som hos mænd. Denne form for eksem kan bryde ud i en senere alder, men er ikke lige så almindeligt, som hos børn. 

Ud over atopisk eksem hos børn er også skæleksem og ikke-allergisk kontakteksem almindelig hos befolkningen. Kvinder har en tendens til at blive ramt af kontakteksem i større udstrækning end mænd. Dette skyldes blandt andet, at kvinder i højere grad kommer i kontakt med nikkel gennem smykker og rengøringsmidler. 

Hvad sker der i kroppen ved eksem?
Det har stadig ikke kunne kortlægges, hvad der forårsager eksem. Det man ved, er, at huden hos de mennesker, der har eksem, adskiller sig fra andres hud. 

Huden består af tre lag, som sammen fungerer som en barriere for kroppen. Barrieren holder bakterier, virus og snavs væk og regulerer blandt andet kropstemperaturen. Det yderste lag er overhuden, som tager imod al belastning og beskytter de underliggende hudlag. Læderhuden er det andet hudlag, som befinder sig under overhuden. I denne del af huden er der blodkar, der forsyner overhuden med næringsstoffer og ilt. Det sidste lag hud er underhuden, som er sammensat af blandt andet fedtceller. Disse arbejder som dæmpere, beskyttelse og isolering for kroppen. 

Under normale forhold passer huden på sig selv, som ved angreb af bakterier eller belastning. Mennesker, der har eksemlidelser, har en anden opbygning af huden, hvor huden er mere tør og sprukken. Overhuden bliver da lettere beskadiget. Desuden er vandindholdet i huden meget lavere end normalt, hvilket påvirker helingsprocessen.

Når huden kommer i kontakt med bakterier, snavs eller allergener kan disse som regel ikke penetrere huden. Men da huden hos eksempatienter er mere ømtålelig gennem sprækker og tørhed, penetrerer snavs og bakterier den opbyggede hudbarriere. Forskere har i den seneste tid påvist, at der er et genetisk anlæg for en hudbarriere, som er svagere og mere defekt end normalt hos disse personer. Man har fundet ud af, at hudbarrieren, særligt hos de mennesker, der har atopisk eksem,  allerede fra fødslen er nedsat.

Normalt er en inflammation i kroppen en måde at forsvare sig på. Hvide blodlegemer frigiver stoffer, der starter en inflammation. Hos mennesker, der lider af eksem, frigives mange flere hvide blodlegemer. Når man klør, sprækker huden, hvilket forårsager, at flere bakterier trænger ind i huden. Flere og flere hvide blodlegemer transporteres så til det skadede område og frigiver flere stoffer, som forårsager mere inflammation. Denne proces fører så til, at huden bliver rød, hævet og klør. 

Afskalningen ved eksem skyldes, at der produceres flere hudceller end normalt. Normalt tager det omkring 4 uger fra, at en hudcelle dannes til, at den stødes bort fra kroppen gennem overhudens øverste lag, hornlaget. Ved eksem sker denne proces meget hurtigere, og kroppen kan ikke nå at skille sig af med alle hudceller i tide, så disse når ikke at blive tilstrækkeligt modne til at blive afstødt. Resultatet af dette bliver fortykkede og skællende hudområder.

Hvornår skal man søge lægehjælp?

– Hvis der opstår eksem rundt om øjnene
– Hvis børn under to år får eksem
– Hvis håndkøbskortisonpræparater anvendes i en uge uden virkning
– Hvis eksemen forårsager revner i huden
– Hvis eksemen væsker 
– Hvis eksemen bliver inficeret

Kontakt lægehuset eller lægevagten, hvis der er tvivl om, hvorvidt din eksem er blevet inficeret. 

Forskellige former for eksem
Der findes en række forskellige former for eksem. Visse eksemlidelser har specifikke symptomer, der kan forværres i kombination med en del miljøaspekter. En del kemikalier, især i rengøringsmidler samt klorvand og støv, kan give kraftige gener. Andre indvirkende faktorer kan være:

– Kulde
– Stress
– Søvnmangel
– Bakterier
– Infektioner

De almindeligste typer af eksem:

– Atopisk eksem (bøjefureeksem)
– Staseeksem
– Skæleksem
– Allergisk kontakteksem
– Ikke allergisk kontakteksem(irritationseksem) 

 

Side opdateret 2016-01-15

Godt at vide

Der findes forskellige former for eksem. Alle formerne af eksem kendetegnes ved, at huden forandres, bl.a. gennem afskalning eller blæredannelse, samt at det klør.